Om forskerne bag studiet

Cuilin Zhang M.D., M.P.H., Ph.D

Principal Investigator
Contract Officer Technical Representative Dr. Zhang er seniorforsker ved Epidemiology Branch, Division of Epidemiology, Statistics, and Prevention Research, NICHD, National Institutes of Health. Missionen for Epidemiology Branch er at udføre avanceret forskning indenfor reproduktiv og perinatal epidemiologi og at forbedre mødre og børns sundhed. Dr. Zhang har omfattende erfaring indenfor ætiologisk og præventiv forskning af graviditetsdiabetes og relaterede graviditetskomplikationer og type 2 diabetes. Dr. Zhang har ligeledes en stor interesse i forskning indenfor den udviklingsmæssige oprindelse af diabetes og fedme samt for ændringer i kost og livsstil, der kan forbedre de reproduktive udfald og børns sundhed. Dr. Zhang fungerer som studiets overordnede forskningsansvarlige og har ansvaret for de tekniske forhold i studiet omhandlende Diabetes og Kvinders Sundhed, herunder for studiets videnskabelige integritet.

Sjurdur Olsen, M.D., M.Sc., D.M.Sc., Ph.D.

Site Principal Investigator
Dr. Olsen er leder for Centeret for Føtal Programmering på Statens Serum Institut i København, samt adjungeret professor i ernæring ved Harvard School of Public Health. Dr. Olsen er ekspert indenfor forskning af, hvordan moderens kost under graviditeten påvirker barnets sundhed, og han vil bidrage med denne ekspertise til undersøgelsen. Dr. Olsen har været medlem af det team, der etablerede kohorten Bedre sundhed for mor og barn (BSMB) siden 1994, hvor kohorten blev oprettet. Han fungerer som den forskningsansvarlige på SSI og vil føre tilsyn med den daglige gennemførelse af undersøgelsen. Han vil bidrage med aktiv vejledning i forholdt til alle aspekter af studiet, der omhandler de kvinder fra BSMB, der deltager i studiet, samt udvikle driftsmanualen til studiet i samarbejde NICHD.

Allan Vaag, M.D., Ph.D.

Site Co-Investigator
Dr. Vaag er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Han har omfattende erfaring med fysiologiske studier, herunder karakterisering af insulinindvirkning, insulin sekretion, leverens glukoseproduktion, indirekte kolorimetri og mitokondriefunktionen i skeletmuskulaturen. Han vil organisere og koordinere logistikken af deltagere, der bor i alle regioner af Danmark.

Bodil Hammer Bech, M.D., Ph.D.

Site Co-Investigator
Bodil Hammer Bech er lektor på Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Hendes forskning koncentrerer sig om perinatal epidemiologi og føtal programmering. Hun har bred erfaring med anvendelsen af danske registre og viden omkring Bedre sundhed for mor og barn kohorten. Hun har udført et stort randomiseret kontrolleret forsøg med koffein i graviditeten og har også været involveret i flere valideringsstudier i Bedre sundhed for mor og barn. Hun vil være medansvarlig for koordineringen af den kliniske undersøgelse for de deltagere, der bor i den vestlige del af Danmark.

Frank Hu, M.D., Ph.D., M.P.H.

Site Principal Investigator
Dr. Hu er professor i ernæring og epidemiologi ved Harvard School of Public Health. Han er senior diabetes epidemiolog og fungerer som den forskningsansvarlige for diabetesenheden Nurse's Health Study (NHS). Han er med til at lede programmet Obesity Epidemiology and Prevention på Harvard og leder Boston Obesity and Nutrition Center (BONRC). Han er medlem af Obesity Guideline Expert Panel ved NHLBI, og sidder i komiteen for Preventing the Global Epidemic of Cardiovascular Disease ved Institute of Medicine (IOM). Han fungerer også som en del af styregruppen for Gene-Environment Initiatives ved NHGRI. Dr. Hu har det overordnede ansvar for det administrative og for de videnskabelige resultater af undersøgelsen på Harvard og fører tilsyn med den daglige drift.

Walter Willett, M.D., Dr.PH, M.P.H.

Site Principal Investigator
Dr. Willett er professor i ernæring og epidemiologi ved HSPH og fungerer som den forskningsansvarlige for NHS-II kohorten. Han er medlem af det rådgivende udvalg af NHS Biomarker Laboratory and Repository. Han har opnået betydelig ekspertise i at føre tilsyn og gennemføre store kohorteundersøgelser, herunder indsamling af biologisk materiale.

Jorge E. Chavarro, M.D., Sc.D.

Site Co-Investigator
Dr. Chavarro er assisterende professor i ernæring og epidemiologi ved Harvard School of Public Health og assisterende professor i medicin ved Harvard Medical School. Han fungerer som den forskningsansvarlige for undersøgelsesstedet på Brigham and Women's Hospital. Han er epidemiolog indenfor ernæring og reproduktion med erfaring indenfor validering af metoder til at indsamle kostdata i epidemiologiske studier. Han har tidligere samarbejdet med både Dr. Hu og Dr. Olsen.

Rob Gore-Langton Ph.D.

Data Coordinating Center Principal Investigator
Dr. Gore-Langton er projektleder på EMMES Corporation, en kontraktforskningsorganisation beliggende i Rockville, Maryland. Han er forskningsansvarlig for Data Coordinating Center for dette studie, såvel som for andre NICHD sponsorerede projekter. Han er ekspert indenfor reproduktiv fysiolog og informatik og har i stor grad arbejdet i akademiske-, hospitals-, forskningsinstitunelle- og statslige miljøer.